Palm-chef ligeglad med iPhone

JonRubinstein

Palms CEO Jon Rubinstein har også arbejdet hos Apple, men egentlig er han ligeglad med selskabets produkter.

I hvert fald så hævder Rubinstein i et nyt interview med digitaldaily.allthingsd.com, at han og hans selskab ikke lægger så meget opmærksomhed i Apples produkter.

Faktisk har Rubinstein aldrig nogensinde ejet en iPhone og han har sågar heller aldrig prøvet en, hvilket virker en smule underligt i betragtning af at Palm med Pre jo rent faktisk forsøger at konkurrere med blandt andre iPhone.

Også Apples konstante forsøg på at blokere Palms enheder fra at synkronisere direkte med iTunes får et par ord med i det nye interview. Han mener nemlig at Apples måde at handle på skader kunderne.

Rubinstein har været senior vice president of hardware engineering og chef for iPod-divisionen hos Apple, indtil han i 2007 forlod Apple.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *