Rygte: 3D-brugerflade til Tablet

Patent3Dmultitouch

Der er ikke mange dage mellem rygterne her forud for det media-event Apple ventes at afholde sidst i januar, hvor den meget omdiskuterede Tablet muligvis  præsenteres. 

De nye rygter kommer fra amerikanske Baltimore Sun, som refererer til et nyt patent som Apple tilsynelaende står bag.

Det nye patent hedder “Touch Screen Device, Method, and Graphical User Interface for Manipulating Three-Dimensional Virtual Objects” og handler netop om 3D-styring af en multitouch-enhed, som eksempelvis en Mac Tablet kunne være.

Mere konkret handler det om at få 2D-objekter til at få en 3D-kvalitet på tablets med multi touch, der faktisk nævnes specifikt i patentet.

Det er ikke til at vide om patentet refererer til et konkret produkt eller om det blot er endnu et patent til skuffen. Om ikke andet viser det dog at Apple har eksperimenteret med tablets.

Apple ventes at afholde en såkaldt Special Event i slutningen af januar, muligvis den 27. januar.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *