Apple køber reklamefirma (Opd.)

QuatroWireless1

Google snappede fornylig reklamefirmaet AdMob for næsen af Apple, der efter sigende også var ude efter det selskab. Men nu køber Apple muligvis en af AdMobs konkurrenter.

I følge All Things Digital skulle Apple nemlig have købt Quattro Wireless og selve offentliggørelsen af den nye aftale skulle komme allerede i dag. Prisen for handlen ligger på 275 millioner dollars.

Quattro Wireless beskæftiger sig som AdMob med reklame og markedsføring via mobile platforme, herunder til iPhone og Android-mobiltelefoner. Blandt Quattros fornemme kunder findes både Disney, NFL og Ford.

Hverken Apple eller Quattro Wireless har indtil videre ønsket at udtale sig om den omtalte handel.

Apples seneste opkøb var i december, hvor Apple købte musikselskabet Lala.com.

Opdateret. Quattros CEO Andy Miller har bekræftet aftalen med Apple og Miller forlader derfor sin nuværende stilling som CEO og bliver VP of Mobile Advertising hos Apple.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *