Rygte: Multi-touch iWork til Mac Tablet

MacTablet

Hvis man skal tro de nyeste rygter, så bliver Apples kommende Tablet ikke blot velegnet som e-bogslæser, men også egnet til produktivitet.

Eksempelvis hævder en tidligere Apple-designer nu, at Apple i de seneste to år har udviklet en multi-touch-udgave af iWork. En sådan udgave kunne meget vel være særligt udviklet til Apples kommende Mac Tablet.

I følge New York Times antyder den tidligere Apple-medarbejder dog ikke om den nye multi-touch iWork er udviklet til en Tablet, eller mus og trackpads med multi-touch eller fremtidige Mac-computere med multi-touch.

Sidst antyder avisen at Apple også har planer om at udvikle et mere komplet “gesture-system” end de vi kender fra Magic Mouse og iPhone, for et kunne betjene den nye Tablet.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *