Spil på navnet på ny tablet

Tabletspil

Nu kan man spille på hvad Apples nye tablet kommer til at hedde og kreativiteten blandt mulige navne til dimsen er tilsyneladende stor.

For det er nemlig muligt at spille på en række navne, som Apples måske kommende tablet altså får. I den mere logiske og sandsynlige ende findes navne som iPad og iSlate, der dog også har langt de dårligeste odds på henholdsvis 7:4 og 4:5.

Herefter kommer en række mindre sandsynlige navne iTablet med 5:1, iPage med 8:1 og iPaper med odds 10:1.

I den absolut usandsynlige ende finder man iCon, Magic Slate, The Apple Core og The Googlebuster, mens  “iCan’t believe it’s not a newspaper”  med odds 200:1 og “EtchaSketch” med odds 500:1 er bundskrabere.

De mange odds er udarbejdet af spillefirmaet Paddy’s Sports Book.

Hvad tror du Apples tablet skal hedde?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *