
Microsoft benyttede Macworld Expo i San Fransisco til at vise Office for Mac 2011 frem.
Den nye udgave af Office udgives i 2010, den endelige dato er ikke fast endnu.
Office for Mac 2011 byder på en række forbedringer, blandt andet er brugerfladen blevet kraftigt opgraderet og minder nu mere om Windows-udgaven af Office.
Entourage bliver erstattet med Outlook, som dermed vender tilbage til Mac-verdenen efter en række år. Outlook til Mac er skrevet i ren Cocoa og indeholder blandt andet understøttelse af Exchange Web Services. Outlook for Mac har også mulighed for at importere PST-filer fra Windows-udgaven ligesom det er muligt at benytte nøgler, så emails ikke kan læse af personer uden den rette nøgle.
Microsoft har også bygget en række “co-authoring tools” ind i Word, Excel og PowerPoint, så flere kan arbejde på samme dokument eller projekt, samtidig med at der er styr på versionerne af dokumenter.





Det lyder jo lovende… Jeg er ikke selv stor bruger af Office til Mac, men nu må vi se hvordan det ser ud med den nye version…
Hvis den bliver mere som windows versionen kunne jeg godt fristes til at prøve den