Schiller: Klager årsag til nye regler

iPhone3

Apples senior VP of worldwide product marketing, Phil Schiller, fortæller hvorfor Apple har smidt 7000 programmer ud af App Store.

Tidligere i går kunne vi fortælle at Apple har ændret sin programpolitik og blandt andet ikke længere tillader nøgne damer i App Store-programmer. Det har betydet at 7000 programmer er fjernet fra App Store, der indeholder mere end 140.000 programmer.

Schiller forsvarer den nye holdning til programmer med, at forbrugerne klagede. Blandt andet klagede kvinder over nedværdigende indhold mens børnefamilier også klagede over de mange underlødige programmer, som børn kan løbe ind i i App Store.

Mens flere af de berørte udviklere beskylder Apple for at være dobbeltmoralsk idet både Playboy og Sports Illustrated Swimsuit apps fortsat findes i App Store, så er Schiller af en helt anden holdning og argumenterer for at de er der, fordi der ligger veletablerede og respekterede navne og udgivere bag de programmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *