Stjal Apple iPad-design fra kinesere?

sglbp88-lg

Det kinesiske firma Shenzhen Great Loong Brother Industrial Co. Ltd. hævder at de måske sagsøger Apple for at hugge designet til iPad.

Ifølge Shenzhen Great Loong Brother er det den tastaturløse netbook P-P-P88 med kromramme fra 2009, som iPad minder lidt for meget om. Teknisk set kan Apple blive sagsøgt for at kopiere, eftersom P-P-P88 er blevet solgt i USA, hvor Apple har hovedkvarter.

Om det passer at Apple har stjålet designet, kan du se for dig selv ved at klikke på dette link til Alibaba.com, der har billeder og specifikationer af P-P-P88.

Apple skal muligvis også til at kæmpe om navnet iPad i USA, hvor Fujitsu indtil sidste år havde patent på det navn. Fujitsu mistede godt nok navnet og overvejer også kun indtil videre om man skal sagsøge.

Apple har ellers hele tiden været klar over Fujitsus iPad-navn, men altså ikke set det som en hindring for deres egen iPad.

Da iPhone blev lanceret var der også flere andre på markedet med produkter med samme navn, deriblandt Cisco, som solgte en ip-telefon ved samme navn.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *