Analyse: iPad-udviklere satser på spil

Develop

En række udviklere har allerede fået fingre i Apples nye iPad og er i fuld gang med at udvikle programmer til den.

Ifølge analytikere hos Flurry Analytics, så er der et stort flertal af udviklerne, der arbejder på at udvikle spil til iPad.

Hele 44 procent af dem der netop nu udvikler til iPad, udvikler spil. På andenpladsen ligger kategorien underholdning med 14 procent og sociale netværksprogrammer er på tredjepladsen med 7 procent.

Først i bunden finder man udviklere, som arbejder med bøger og nyheder, så der er altså noget der tyder på, at iPad i første omgang bliver en ren spillemaskine og ikke så meget en e-bogslæser, hvis altså det står til udviklerne.

De fleste programmer til iPhone og iPod touch vil kunne køre på iPad uden problemer, men iPads større skærm gør, at mange programmer skal opdateres for at udnytte den bedre opløsning.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *