App Store har flest e-bøger

MobclixSpil er ikke længere den største kategori i Apples App Store. Nye tal viser at e-bøger har overhalet.

De nye tal som kommer fra Mobclix viser, at der netop nu er 25.000 spil i App Store, mens antallet af e-bøger er helt oppe på 27.000.

I den seneste måned er der især blevet publiceret et væld af bøger, nemlig dobbelt så mange bøger som der er publiceret spil.

Hvordan det kommer til at tage sig ud når iPad og iBook Store lanceres vides ikke. Muligvis vil de mange e-bøger forblive uændret i App Store til iPhone og iPod touch, mens nogle mener at de flyttes over i iBook Store. Andre mener at de fjernes eller udfases i takt med at iBook Store vinder frem.

På tredjepladsen over populære kategorier i App Store er underholdning.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *