Apple frigiver Mac OS X 10.6.3

SnowLeopard4

Apple er nu klar med en større opdatering til Mac OS X.

Mac OS X 10.6.3 indeholder en række forbedringer og mere stabilitet, kompatibilitet og sikkerhed.

Opdateringen findes i Softwareopdateringen i Mac OS X eller på Apples hjemmeside, hvor du også kan læse mere om indholdet af den noget store opdatering, som i combo-opdateringen fylder hele 784 MB.

Dette varierer dog i Softwareopdateringen afhængig af computermodel.

Blandt forbedringerne nævner Apple følgende:

  • Forbedrer stabiliteten og kompatibiliteten i QuickTime X
  • Løser kompatibilitsproblemer med OpenGL-baserede programmer
  • Løser et problem, der medførte, at baggrundsfarven i beskeder vistes forkert i Mail
  • Løser et problem, som forhindrede åbning af arkiver med tegnene # eller & i arkivnavnet i Rosetta-programmer
  • Løser et problem, som forhindrede kopiering af arkiver til Windows-arkivservere
  • Forbedrer ydeevnen i Logic Pro 9 og Main Stage 2 i 64 bit funktion
  • Forbedrer stabiliteten ved vågeblus og afbrydelse af vågeblus, når Bonjour bruges til afbrydelse af vågeblus
  • Løser et farveproblem i iMovie med HD-indhold
  • Forbedrer stabiliteten ved udskrivning
  • Løser problemer med tilbagevendende begivenheder i iCal, når der er oprettet forbindelse til en Exchange-server
  • Forbedrer stabiliteten af USB-indtastningsenheder fra tredjeparter
  • Retter fejl med lysende, fastfrosne eller mørke pixel på video fra det indbyggede iSight-kamera på iMac (ultimo 2009)
  • Skriv en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *