
Apples kinesiske producent af iPads er muligvis løbet ind i produktionsproblemer der kan betyde, at der vil være langt færre iPads på markedet når den nye tablet lanceres om få uger.
iPad skulle ifølge Apple være klar til de første kunder i denne måned, men det kommer muligvis til at knibe for Apple at kunne levere tilstrækkeligt med tablets til de mange villige forbrugere.
Ifølge Peter Misek, der er analytiker hos Canaccord Adams, så har Hon Hai Precision (Foxconn), der producerer iPad for Apple, haft produktionsproblemer der efter al sandsynlighed har noget at gøre med glasoverfladen på iPad.
Derfor mener Misek, at Apple kun har 300.000 iPads klar til de første kunder i slutningen af marts, mod et hidtil forventet antal på en million iPads.
Det kan få økonomiske konsekvenser for Apples aprils-regnskab, hvor man havde anslået et salg på op mod 800.000 iPads, ifølge Misek.
Misek diskuterer i sin analyse muligheden for, at Apple udskyder lanceringen af iPad i en måned for at være i stand til at følge efterspørgslen.




“Misek diskuterer i sin analyse muligheden for, at Apple udskyder lanceringen af iPad i en måned for at være i stand til at levere.”
øhm… hvis man udsyder er det netop fordi man ikke er i stand til at levere..?
Jeg forstår hvad der menes – at man kan få en iPad når man går ind og vil købe en. Og man går vel ikke ind og køber en når den ikke er udkommet… men eftersom den burde være udkommet… og man alligevel nok skal vente på den… altså… du ved?
Jeg gætter på at det som refereres til er Apples normale måde at gøre det på. Apple sælger gerne varer de ikke kan producere i månedvis i stort nok antal. Det gjorde Amazon også med Kindle…Den var til salg, men udsolgt konstant..Hvis de udskyder en måned vil de levere i det antal den skal sæklges i.