Sikkerhedsopdatering til Leopard, Bonjour til Windows

Leopard

Apple har frigivet en selvstændig sikkerhedsopdatering til brugere af Mac OS X 10.5 Leopard, samt en ny version af Bonjour til Windows.

Den nye Security Update 2010-002 indeholder de samme sikkerhedsopdateringer som den sikkerhedsopdatering der er udgivet som en del af Mac OS X 10.6.3, som udkom i går.

Sikkerhedsforbedringerne gælder blandt andet AppKit, Core components og QuickTime. I sidstnævnte var der hele ni sikkerhedshuller. Du finder opdateringen på Apples supportsider.

Apple har dog også nyt til Windows-brugerne i form af en ny funktionalitet til Bonjour. Bonjour Print Services 1.0 giver Windows.-brugere mulighed for at snakke med og håndtere Bonour-kompatible printere via LAN, Wi-Fi, Ethernet eller via USB koblet til en Mac eller AirPort router.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *