
Der har været en del rygter omkring Valves nye Mac-satsning, men nu er Steam bekræftet foruden en række spil til Mac.
Valve frigiver allerede i april alle sine spil til Mac, inklusive Left 4 Dead 2, Team Fortress 2, Counter-Strike, Portal og Half-Life-serien, der alle gøres tilgængelige via distributionssystemet Steam.
Det kommende Portal 2 frigives på samme tid til Mac og Windows, fortæller Valve.
De nye spil bygger på Valves game engine Source og understøtter OpenGL, så der er ikke tale om Cider-konverteringer af de mange spil til Mac.
Valve fortæller, at når man i fremtiden køber et spil til Windows eller Mac, følger der gratis licens med til begge platforme, ligesom alle spil deler fælles servere og klienter. Det betyder at Mac og Windows-brugere kan deltage i de samme multiplayer-spil.





Mon ikke det er ‘Half-Life 2′ der udgives? Og ‘Counter-Strike: Source’ som er baseret på ‘Half-Life 2′s “nye opdaterede” grafik-motor? For så er udgivelsen (i modsætning til 10 år) kun 6 år for sent ude … hehe
Men jeg ser frem til at mindes gamle dage med noget CS!!
Håber da at alle Counter-Strike spil kommer til Mac. Hader Source !
Thomas: Det ER Portal 2, der frigives først til Win og Mac.
http://www.macnn.com/articles/10/03/08/steam.set.to.arrive.in.april/
Hej
Jeg har opdateret nyheden lidt…blandt andet med informationer fra Valve selv.
http://www.valvesoftware.com/news.php?id=3568
men hvis spillerne er klar til mac til april, hvornår kommer selve steam så?
og kan man spille de spil gratis, som man allerede har købt til steam på windows? eller skal man til at betale for samme spil engang til?
Steam og spillene kommer i april. Se link i nyheden.
¨Valve fortæller, at når man i fremtiden køber et spil til Windows eller Mac, følger der gratis licens med til begge platforme, ligesom alle spil deler fælles servere og klienter. Det betyder at Mac og Windows-brugere kan deltage i de samme multiplayer-spil.”
Så jeg tror ikke du behøver købe begge udgaver
Per, tak for det..
jeg er lige stået op, så er lidt træt, og fik ikke læst ordenligt.