Multitasking i iPhone OS 4.0

iPhoneOS4

Apples iPhone-event bød her til aften på en række spændende nyheder i det kommende iPhone OS 4.0.

Som rygterne har peget på i et stykke tid, bliver det muligt at køre flere programmer samtidig på iPhone OS 4.0, da Apple åbner for multitasking. Det sker ved at udviklerne får mulighed for at styre programmer, der kan ligge i baggrunden og tildele processer til dem efter behov.

Ved at dobbeltklikke på home-knappen vises en liste over aktive programmer i iPhone OS 4.0.

En af de andre spændende nyheder i iPhone OS 4.0 er at e-bøgerne, de såkaldte iBooks til iPad også virker på iPod touch og iPhone og med den samme brugerflade.

Endelig er der forbedringer til erhvervskunderne  med bedre sikkerhed og kompatibilitet, mapper så programmer kan organiseres på en ny måde og et game center med fokus på det sociale i spil.

Sidst men ikke mindst præsentede Apple også en ny mobil reklameplatform. Denne hedder som ventet iAd.

iAd skal levere interaktive annoncer i programmer, men i stedet for at forlade et program når man klikker på en annonce, så ses indholdet i programmet. Apple vil selv stå for salg og hosting af reklamer og tilbyder udviklere der vil indbygge reklamer i programmer 60 procent af omsætningen.

iAd er en nødvendighed for at en række gratis programmer kan vedblive med at være gratis for brugerne, samtidig med at udviklerne tjener penge.

Du kan læse mere om iPhone OS 4.0 hos Apple.

iPhone OS 4.0 udgives i dag i en preview til udviklere og til sommer til forbrugerne. iPad-ejere skal dog vente til efteråret forlyder det fra Apple.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *