iPad-konkurrent får nyt navn

WeP

WePad skifter navn til WeTab for at undgå retssag med Apple.

Det tyske selskab bag tablet’en WePad, meddeler på Facebook, at man skifter navnet WePad ud med WeTab.

Selskabet angiver ikke nogen grund til navneskiftet, men det er sandsynligvis for at undgå problemer med Apple, der i mange henseender mener at eje ordet “pad”.

WeTab kan køre Google Android også vise Flash, som iPad ikke kan.

WeTab har en 11,6“ skærm med 1366 x 768 Pixels, 1,66 GHz Intel Atom N450 Pineview-M, indbygget webcam, fuld multitasking, to USB-porte, Cardreader og Multi-Pin Connector.

Tilgengæld vejer den nye WeTab mere end iPad. WePad vejer 850 gram med 3G. iPad vejer 680 gram.

WeTab understøttes af WeTab AppStore og Google Android Marketplace, der dog begge tilsammen har meget færre programmer end Apples App Store.

Du kan læse mere om WeTab på selskabets produktside.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *