Adobe præsenterer ny løsning til digitale magasiner

adobelogo

Adobe står bag Wired Magazines nye digitaludgave til iPad.

Adobes nye løsning til produktion og udgivelse af digitale magasiner, til blandt andet iPad, er blandt andet skabt med Adobe InDesign CS foruden en række andre af Adobes publiceringsteknologier. Wired har også medvirket i udviklingen og bidraget til Adobes nye Digital Viewer-teknik.

”Resultatet af Adobes samarbejde med Wired er et format til digital magasiner, som introducerer en engagerende oplevelse og gør det muligt at skabe unikt indhold med en følelse og et udseende, som skiller sig ud fra mængden i den digitale tidsskriftsverden. Vi har planer om snart at gøre vores Digital Viewer-software tilgængelig for alle medievirksomheder, og vi udvikler desuden nye versioner, som kan benyttes på flere hardwareplatforme. Alle, som i dag arbejder med InDesign Cs5 i deres tidsskriftsproduktion skal vide, at skridtet til at skabe elegante digitale udgaver af sine udgivelser ikke er stort,” siger David Burkett, direktør for Creative Solutions hos Adobe.

Udgiverne af Wired forventer indenfor de næste måneder af flytte flere magasiner over på den nye Adobe-platform.

”Vores samarbejde med Adobe har hjulpet os til at tænke nye veje og genskabe det trykte medie som en frisk digital magasinoplevelse på iPad. Vores samarbejde med Adobe er kun lige begyndt. I de kommende måneder regner vi med også at benytte denne teknologi til flere af vores andre tidsskrifter,” siger Thomas J. Wallace, editorial director hos Condé Nast – forlaget, som blandt andet udgiver Wired.

For øjeblikket er det muligt at hente juninummeret af Wired Magazine, en såkaldt Wired Reader i App Store i USA. Du kan se en demonstration af Wired Reader nedenfor i Flash og læse mere om teknologien hos Adobe.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *