Apple frigiver ny Mac mini

Macminialu

Apple har netop frigivet en ny Mac mini med helt nyt design og en række nye muligheder.

Den nye Mac mini har fået et endnu fladere design end før og op til dobbelt så hurtig grafik via det nye grafikkort, NVIDIA GeForce 320M.

Mac mini har også andre nyheder end blot nyt design og hurtigere grafik, der er nemlig også blevet plads til en HDMI-port og en ny plads til et SD-kort og så er den store og grimme eksterne strømforsyning nu bygget ind i Mac mini. Udskiftning af ram kan foretages via et nyt bunddæksel.

Som i MacBook-serien er den nye Mac mini nu også designet udfra unibody-prinipperne, i ren aluminium.

Mac min i fås i to standardudgaver. Den ene har en 2,4 GHz Intel Core 2 Duo processor, 320GB harddisk og  2GB ram. Prisen er  6.199 kr.

Servermodellen har en 2,66GHz Intel Core 2 Duo med 4GB ram og Dual 500 GB harddiske med 7200 rpm. Prisen er 8.799 kroner.

Begge maskiner kan bestilles nu på Apple Store.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *