Apple præsenterer iPhone 4

iPhone4g

Apple præsenterede her til aften en ny iPhone, som af Steve Jobs kaldes for verdens tyndeste smartphone.

Den nye iPhone er i følge Apple det største skridt i udviklingen af iPhone siden den oprindelige model og den nye mobil indeholder mere end 100 konkrete forbedringer og nye muligheder.

Den nye iPhone er 9,3mm tyk, hvilket er 24 procent tyndere end den nuværende iPhone. Derudover har den nye iPhone også front facing kamera, micro-sim-port som iPad og et kamera med LED flash bagerst.

Selve antenerne til Bluetooth, WiFi, GPS og UMTS og GSM er lagt ind i selve rammen på iPhone i rustfrit stål, hvilket fik tilskuerne til at juble mens Jobs præsenterede iPhone her til aften.

Den nye iPhone har en glasoverflade der er beskyttet mod ridser og under selve glaspladen ligger den hidtil bedste skærm på en iPhone. Et Retina Display med 326 ppi. Det betyder konkret en pixeltæthed der er fire gange tættere end i den gamle iPhone. Skærmen er på 3,5 tommer.

Derudover har den skarpe skærm en kontrast ratio på 800:1 og bygger på IPS-teknologi for at levere klare farver og en bred betragtningsvinkel. Ifølge Apple Kan en OLED-skærm slet ikke klare så høj en opløsning netop nu.

iPhone 4 er udstyret med Apples egen chip, en Apple A4 chip, som vi også har stiftet bekendtskab med i iPad. Denne model er ret lille og det  har givet mere plads til batteriet, som nu er den største komponent i iPhone, med mere batteridriftstid. Ifølge Apple kan den nye iPhone klare seks timers browsning med 3G, ti timer med Wi-Fi, ti timers video, 40 timers musik og 300 timers standby. iPhone 4 kan også klare syv timers tale på en enkelt opladning.

Apple beynttede også præsentationen til at fremvise iPhones nye sensorer. iPhone 4 har nemlig fået et gyroskop foruden det gamle + accelerometer. Sammen leverer de to sensorer en meget præcis monitorering af bevægelser.

Selve kameraet er nu opgraderet til et 5 megapixel med Backside illuminated sensor. Kameraet har også både 5x digital zoom og LED flash. Kvaliteten er ifølge Jobs ganske imponerende. Kameraet kan dog ikke kun optage still-billeder, men også HD-videoer endda med brug af LED flash. Selve opløsningen er på 720p med 30fps.

For at kunne redigere og dele HD-video der er optaget fra iPhone har Apple også konverteret iMovie til iPhone.

iPhone 4 sælges fra den 24. juni i udvalgte lande. 88 lande får iPhone 4 inden oktober. Danmark får iPhone 4 i slutningen af juli sammen med flere andre lande.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *