
I morgen starter World Wide Developer Conference med en hovedtale af Steve Jobs.
Mens mange sikkert venter på sidste nyt om iPhone og iPhone OS 4.0, så er der også andre rygter.
Fornylig kunne vi fortælle, at der muligvis ventes nye Mac-computere på WWDC, da både Mac Pro og MacBook Air skulle være klar i nye udgave.
Nu er der også rygter omkring Safari 5, fortæller Macgeneration.
Den nye Safari 5 skulle have en række nyheder i form af meget bedre HTML 5-understøttelse samt mulighed for at vælge Bing som søgemaskine. I den eksisterende version af Safari kan man vælge mellem Google og Yahoo, men en aftale med Microsoft tilføjer nu altså sandsynligvis også Bing.
Safari 5 har ifølge rygterne også mere fart på. Således hæves Windows og Mac OS X-udgaverne af Safari 5 begge at være 25 procent hurtigere til JavaScript.
Af andre nyheder kan nævnes en ny “reader”, som kan forvandle artikler til et mere læsevenligt og simpelt miljø.




»I den eksisterende version af Safari kan man vælge mellem Google og Yahoo …«
What!? Da ikke i min Safari … Her er der kun mulighed for Google!?
Der kan skiftes mellem Yahoo og Google på Safari til iPhone
Sjovt, for det kan jeg i min safari + en masse andre.
Hvordan lige det.
Her er fra Safari Hjælp
“Søge på Internet
Safari har et indbygget Google-søgefelt, så du kan søge på Internet. Det findes i nærheden af det øverste højre hjørne i Safari-vinduet og har et symbol med et forstørrelsesglas.”
Højrekik oppe i værkstøjs linjen og vælg instill værktøjs linje? og vupti… ;P