Rygte: Safari 5 på WWDC

WWDC2010

I morgen starter World Wide Developer Conference med en hovedtale af Steve Jobs.

Mens mange sikkert venter på sidste nyt om iPhone og iPhone OS 4.0, så er der også andre rygter.

Fornylig kunne vi fortælle, at der muligvis ventes nye Mac-computere på WWDC, da både Mac Pro og MacBook Air skulle være klar i nye udgave.

Nu er der også rygter omkring Safari 5, fortæller Macgeneration.

Den nye Safari 5 skulle have en række nyheder i form af meget bedre HTML 5-understøttelse samt mulighed for at vælge Bing som søgemaskine. I den eksisterende version af Safari kan man vælge mellem Google og Yahoo, men en aftale med Microsoft tilføjer nu altså sandsynligvis også Bing.

Safari 5 har ifølge rygterne også mere fart på. Således hæves Windows og Mac OS X-udgaverne af Safari 5 begge at være 25 procent hurtigere til JavaScript.

Af andre nyheder kan nævnes en ny “reader”, som kan forvandle artikler til et mere læsevenligt og simpelt miljø.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *