Apple udvider garantien på ældre MacBook Pro’s

MacbookProcore

Apple udvider nu garantien på ældre MacBook Pro’s med Nvidias 8600M GT- grafikkort.

Hvis du oplever problemer med forvrænget skærmbillede eller intet skærmbillede på en MacBook Pro med 8600M GT-grafik, så kan du ny få hjælp fra Apple. Apple har nemlig udvidet garantien til fire år fra købsdatoen.

“I juli 2008 meddelte NVIDIA, at der var en større fejlprocent end normalt for visse af deres grafikprocessorer pga. en emballagedefekt. NVIDIA forsikrede samtidig Apple om, at Mac-computere med disse grafikprocessorer ikke var ramt. Efter en undersøgelse under ledelse af Apple har Apple dog konstateret, at nogle MacBook Pro-computere med NVIDIA GeForce 8600M GT-grafikprocessor kan være ramt. Hvis NVIDIA-grafikprocessoren i din MacBook Pro er defekt eller bliver defekt inden for fire år efter den oprindelige købsdato, vil den blive repareret uden beregning. Dette gælder også i tilfælde af, at garantien for din MacBook Pro er udløbet”, skriver Apple.

De berørte MacBooks med 8600M GT er produceret i perioden mellem maj 2007 og september 2008.

Du kan læse mere på Apples supportsider.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *