Amerikanske studerende vil have Mac

Appleeducation

En ny undersøgelse viser at 70 procent af de nye amerikanske universitetsstuderende har en Mac.

Den nye undersøgelse er udarbejdet af analysefirmaet Global Equities Research og er godt nyt for Apple og Mac OS X.

Med de nye tal der altså viser at 70 procent af nye universitetsstuderende bruger og ejer en Mac, er Apple klart nummer et i USA på det her felt, foran giganter som Dell og HP, der også traditionelt har haft det godt på uddannelsesmarkedet.

De 70 procent er i øvrigt en markant stigning på mellem 10 og 15 procent i forhold til sidste år og efter at Global Equities Research udsendte nyheden faldt Microsofts aktieværdi omgående med 2,5 procent.

Student Monitor, der laver statistikker over studerendes forbrug, er dog ikke helt så positive. Godt nok har Apples produkter det godt blandt de studerende, men 70 procent når de ikke. Ifølge Student Monitor er 27 af alle laptops blandt studerende Mac-computere og det er nok til en førsteplads for Apple. 24 procent har en Dell og 15 procent en HP laptop.

Hos de studerende der overvejer nyindkøb vil 87 procent have en bærbar og 47 procent af dem vil købe en Mac.

Du kan læse mere hos Cnet og CNNMoney, der kritiserer tallene fra Global Equities Research.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *