Apple inviterer til iPod-event på onsdag

Apple har nu udsendt invitationer til dele af pressen.

Apple har sandsynligvis planer om at sende en ny gang iPods på markedet samt muligvis at præsentere en ny version af Apple TV med nyt nyt.

Selve invitationen er dog meget sparsom med oplysninger, men viser en guitar med et Apple-logo. Dermed er der lagt op til at det kommer til at handle om musik.

Ifølge rygterne skulle Apple lancere en ny iPod touch med samme display som i den nye iPhone 4. Derudover ventes iPod touch at få to indbyggede kameraer og understøtte FaceTime. Også iPod nano ventes at komme i en ny version mens iPod shuffle skulle blive erstattet af en ny mini iPod med en lille trykfølsom skærm.

Endelig er der masser af rygter om iTV, som ventes at få iOS og understøtte programmer i App Store. Ifølge flere kilder er Apple dog stadig internt uenige om hvorvidt iTV skal understøtte alle programmer i App Store eller kun specialudviklede programmer til iTV.

Maczonen følger begivenheden løbende onsdag.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.