Episk action og amerikansk fodbold fra Gameloft

Spilfirmaet Gameloft har fornylig lanceret to nye spil i den danske App Store, der begge er optimeret til den nye iPhone 4.

De to nye spil er NFL 2011 og Hero of Sparta II og begge spil udnytter det nye retina-display, men virker selvfølgelig også med ældre iPhones, iPod touch og iPad, blot skal man have iOS 3.0 eller nyere.

I NFL 2011får du adgang til den nye sæson med amerikansk fodbold og forsøge at komme til Super Bowl. Spillet er realistisk med detaljerede animationer og forberedede spiller-bevægelser. Spillet har de officielle NLF- og NFL player-licenser, så der er mere end 2.000 spillere til rådighed.

Se den officielle trailer her:

Gameloft har også optimeret det populære Hero of Sparta II til den nye iPhone 4. I spillet gennemspiller du en episk historie, hvor man i skikkelse af Argos skal kæmpe sig tilbage fra Helvede og hjem.

Spillet indeholder nu også en forbedret interaktion med omgivelserne, ligesom der er adgang til en online-del.

Se den officielle trailer:

Begge spil kan downloades fra App Store. Heroes of Sparta II udkom tilbage i juli og koster 42 kroner. NFL 2011 koster 30 kroner.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *