Foxconn bygger nye fabrikker

Foxconn bygger en række af Apples produkter på en gigantisk fabrik med 900.000 ansatte i Shenzhen i Kina.

Men mindst 12 selvmord på den gigantiske fabrik har fået ledelsen til at ændre strategi og forbedre forholdene på en række punkter, der blandt andet betyder at lønnen er hævet og der er kommet flere fritidstilbud og bedre mad.

Nu skal Foxconn efter et år med en stigning i omsætningen på 50 procent endnu engang udvide og det sker ved at der bygges to helt nye fabrikker til samlet 400.000 medarbejdere, skriver Bloomberg. De to nye fabrikker bygges i Henan og Sichuan i et forsøg på at imødekomme arbejdernes ønsker om at arbejde tættere på de områder hvor de kommer fra.

Foxconn regner med at arbejdsstyrken når op på 1,3 millioner medarbejdere med de to nye fabrikker.

Udover Apple får også Dell, Sony og HP produceret en masse produkter på Foxconns fabrikker.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *