Led efter ny bolig med iPhone og iPad

Med et nyt program til iPhone og iPad, som boligsiden.dk står bag, bliver boligjagten mobil.

Det nye program tilbyder et komplet og altså mobilt overblik over alle boliger til salg samt mulighed for blandt andt at se hvor og hvornår der er åbent hus-arrangementer.

”Med Boligsidens løsning til såvel iPhone og iPad er boligmarkedet blevet mobilt og transparent. For første gang får man det fulde overblik over boligmarkedet med adgang til salgspriser, nyheder og statistikker direkte på ens iPhone eller iPad,” siger Søren Lægaard, administrerende direktør for Boligsiden.

Det nye program har også indbygget GPS-understøttelse til at hjælpe med lokale boligsøgninger i det område man befinder sig.

”Når man som boliginteresseret kører rundt i et bestemt område og kigger efter bolig, er det en stor hjælp, at man undervejs kan søge på flere boliger eksempelvis med åbent hus. Det kan man på vores løsning. Ud over det kan man selvfølgelig få et hurtigt overblik over alle boliger til salg i nærheden ved hjælp af telefonens GPS- funktion,” siger Søren Lægaard,

Boligsiden kræver en iPhone, iPod touch eller iPad med iOS 3.1 eller nyere.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *