Ny bog på dansk om Steve Jobs

Leander Kahneys  bog om Steve Jobs udkommer nu på dansk under titlen Steve Jobs – manden bag Apple.

Kahney, der er mest kendt for sin tilknytning til Wired og Cult of Mac, tager i bogen fat i en række af de personlig egenskaber der kendetegner Steve Jobs som leder af Apple.

Blandt andet undersøger Kahney Apples nedtur og genkomst med iPod og iTunes i starten af det nye årtusinde.

Om bogen skriver Libris blandt andet selv dette:

“Men hvad driver denne serieiværksætter og topleder? Og hvad tænker han? Leander Kahney, den tidligere redaktør for det amerikanske teknologimagasin Wired, satte sig for at besvare disse spørgsmål. Og han nåede frem til syv væsentlige personlighedstræk ved Steve Jobs. Ingen biografi kommer tættere på Steve Jobs end Leander Kahneys.”

Bogen kan bestilles direkte hos forlaget Libris for 299 kroner.

Steve Jobs – manden bag Apple er oversat af Karen Mohr Sokkelund.

© 2010 – 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *