Rygte: Apple køber kinesisk firma

Handseeing

Ifølge de nyeste rygter er Apple tæt på at købe sit første kinesiske selskab.

Rygtet kommer fra Global Times der mener, at Apple er i forhandlinger med det kinesiske firma Handseeing Information Technology. Angiveligt skulle Apple og Handseeing være ret tæt på at lukke aftalen, som også har tiltrukket en række andre selskabers opmærksomhed.

Apple skulle ifølge rygtet betale en million yuan, næsten 150 millioner dollars for Handseeing, hvilket for Apple er et meget lille beløb i forhold til Apples enorme kontantbeholdning på langt mere end 30 milliarder dollars.

Det kinesiske firma arbejder med web-applikationer og specielt spil. Handseeing har blandt andet et samarbejde med Sun omkring Tianya Online, skriver Global Times.

Hvad Apple vil med et firma af denne slags er endnu uvist, men nogle spekulerer i at Apple vil udvikle spil til iOS i forlængelse af Apples kommende spiltjeneste Game Center.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *