Rygter om ny iPhone og mindre iPad

iPhone4dookp

Der er netop nu masser af rygter ude på nettet om nye Apple-produkter. Deriblandt er tre nye iPods, en mindre iPad og en helt ny iPhone 5.

Ifølge rygterne så er Apple klar med tre nye iPods enten i denne måned eller i næste måned. Apple har i de seneste år lanceret nye iPods i september måned i god tid inden julesalget. De tre nye iPods ventes at blive en ny iPod nano, en ny iPod touch og så en lille erstatning for iPod shuffle. Den nye lille iPod ventes at få en 1,7 tommer trykfølsom skærm.

Også iPad skulle komme i en mindre version, som supplement til den nuværende og altså lægge sig midt mellem iPod touch og den nuværende iPad. De nye iPad vil dog hedde iPad og få en skærm på 7″. En sådan model ventes også klar i løbet af efteråret muligvis sammen med nye iPads eller i starten af næste år.

Det mest interessante i denne bunke rygter er dog rygtet om en helt ny femte generation iPhone. Ifølge rygtet har Apple skubbet udviklingen af en iPhone 5 kraftigt frem, så denne frigives allerede i starten af næste år. Årsagen hertil er kritikken af signalet i iPhone 4 og det forholdsvis dyre Phone 4 Case Program, der betyder at alle med signalproblemer kan få et gratis etui fra Apple.

Alle rygterne kommer fra Jeremy Horwitz hos iLounge, der citerer kilder tæt på Apple, der menes at være ret stabile, dog uden altid at have ret.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *