Steve Jobs lover opdatering til iPhone 3G-ejere

Ejere af iPhone 3G lider under iOS 4.0.x, som ofte sløver telefonen kraftigt.

En række brugere af den gamle iPhone 3G har lidt under flere problemer med hastigheden i iPhone 3G efter at have opdateret til iOS 4.

Brugerne klager over at iPhone 3G er langsom til både at skrive, scrolle og zoome med iOS4.

Fornylig skrev en frustreret ejer af iPhone 3G direkte til Steve Jobs og fik et svar tilbage. Steve Jobs skrev i vanlig kort stil “Softwareopdatering kommer snart.”

Hvis emailen ellers er ægte, så burde Apple snart frigive en opdatering, der retter de irriterende bugs, der altså er i iPhone 3G med iOS 4.0.x.

Læs mere hos Macrumors og se en mulig løsning mens vi venter på Apple nedenfor:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *