C64-emulator til iPhone understøtter nu Basic

Apple smed sidtse år C64-emulatoren til iPhone ud af App Store på grund af sikkerhedsproblemer.

Apples licensbetingelser var dengang i direkte strid med C64-emulatoren til iPhone, der først blev udgivet med understøttelse af Basic. En ny version blev dog senere godkendt til App Store, men uden Basic. Apple påpegede dengang Basic som et sikkerhedsproblem der var i strid med licensbetingelserne.

Siden har Apple ændret licensbetingelser og gjort det lidt nemmere for udviklerne og det betyder nu også at Basic vender tilbage til C64-emulator til iPhone.

Med Basic kan man i princippet installere alle Commodore-programmer på iPhone, men det nemmeste er dog at købe dem der er tilgængelige via App Store.

C64-emulator til iPhone er til salg i App Store for 30 kroner.

Systemkravet er iPhone OS 3.1.3 eller nyere og en iPhone, iPod touch eller iPad.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *