Dato for frigivelsen af Office for Mac 2011 klar

Microsoft har officielt meddelt at Office for Mac 2011 frigives til salg den 26. oktober.

Rygterne pegede på den 27. oktober, men det bliver altså den 26. oktober at man kan købe den nye Office for Mac 2011, skriver en række nyhedssider, blandt andre TUAW.

En række storkunder har dog allerede fået adgang til Office-pakken, som indeholder Outlook til Mac i stedet for det udskældt Entourage, som aldrig rigtig blev et hit hos Mac-brugerne. Om Outlook gør det i denne omgang er så spændende for Outlook har faktisk eksisteret til Mac før i en noget amputeret version som heller aldrig blev populær.

Dog har Microsoft med den nye version af Outlook forsøgt at få det til at ligne Windows-versionen. Det skulle i hele Office for Mac 2011 betyde at programmerne ligner Windows-versionerne mere og i det hele taget også snakker bedre sammen med Windows-versionen af Office.

Læs mere hos Microsofts Macintosh Business Unit.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.