iOS 4.1 kan allerede jailbreakes

Et nyt sikkerhedshul i iOS 4.1 gør det teoretisk muligt at jailbreake systemet.

Apple frigav i går iOS 4.1 og blot få timer senere opdagede hackeren pod2g fra Chronic Dev Team et nyt sikkerhedshul i iOS 4.1. Sikkerhedshullet er siden blevet bekræftet af Musclenerd fra iPhone Dev Team.

Via det nyopdagede sikkerhedshul er det muligt at jailbreake systemet. Der er dog indtil videre ikke nogen der har gjort dette endnu.

Hackerne skal først finde ud af lidt mere om sikkerhedshullet , men så ventes flere værktøjer efterfølgende at blive frigivet til Jailbreak af iOS 4.1.

Selve sikkerhedshullet ligger i en ROM-kreds på alle iOS-enheder solgt efter november sidste år.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.