iPod nano 6G koster 45,10 dollars

Beregninger fra iSuppli viser, at produktionsomkostningerne til den nye iPod nano er på 45,10 dollars per enhed.

Apple har udgifter på 45,10 dollars til selve produktionen af den nye iPod nano med 8GB hukommelse, der i USA sælges for 149 dollars.

Den nye iPod nano er dermed den næstbilligste iPod målt i egentlige produktionsomkostninger Kun iPod nano 4G var billigere og kostede Apple godt 40 dollars per enhed.

Den nye trykfølsomme skærm er ifølge iSuppli faktisk ikke den dyreste enhed i iPod nano. Ifølge iSuppli så koster skærmen kun 11,50 dollars, mens de indbyggede 8GB Toshiba flash-hukommelse og de 64MB Samsung-RAM tilsammen koster 14,40 dollars.

Den lille ARM-processor, der sandsynligvis er designet af Apple, kommer fra Samsung og koster 4,95 dollars.

Prisen på den indbyggede Cypress touchscreen controller, Cirrus Logic audio DSP, STMicro accelerometer, Silicon Labs FM radio-tuner og Intersil video controller koster sammenlagt kun 3,49 dollars, skriver iSuppli.

Udover den rene produktionspris skal tillægges priser til udvikling, salg, markedsføring, transport, lager og support.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.