Undgå “sorte” Flacfiler i iTunes 10

Hvis du benytter programmet Fluke til at kopiere Flac-filer ind i iTunes vil du med iTunes 10 opleve et problem.

iTunes 10 er som de andre versioner af iTunes elendig til at understøtte andre formater end dem Apple synes om, derfor er man ofte nødt til at benytte tredjeparts-software for at afspille eksempelvis Flac-filer i iTunes. Det har vi tidligere omtalt i denne guide, som handler om programmet Fluke.

Med opdateringen til iTunes 10 lader iTunes til at behandle alle ukendte lyd-formater som video og vise sort videoskærm i iTunes. Det ser rimeligt irriterende ud, men kan heldigvis nemt løses, i hvert fald så problemet er tåleligt.

For at afspille Flac-filer uden at iTunes går viser sort videoskærm, skal du gå i Safari – indstillinger  og i Fanebladet Afspilning, skal du ændre indstillinger i afspilning af tv, film og video til at blive vist i Billedfremviser. Det vil minimere det sorte areal til venstre hjørne nederst i iTunes, hvor du kan se cover art.

Dette vindue kan du også vælge at lukke via det lille firkantede symbol med en pil lige under vinduet med billedet eller den sorte skærm.

Udover at iTunes 10 opfatter Flac-filer som video er der i øvrigt intet med lydkvaliteten og Flac-filerne lyder fint som de skal.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.