Jyske Bank på vej med netbank til iPhone

Danske Bank frigav i denne uge et mobilbank-program til iPhone, men Jyske Bank er også på vej med netbanksløsninger til iPhone.

Jyske Bank har ifølge eget udsagn valgt at dele udviklingen af mobile applikationer op i en række faser.

Første program er som flere måske ved Jyske Banks valutaomregner, der allerede findes i App Store, derefter følger i næste uge en applikation til Jyske Banks tv-indslag og til vinter er Jyske Bank så også klar med en egentlig netbanksløsning, der er tilpasset til iPhone, fortæller afdelingsdirektør for Jyske Banks E-bank, Benny Kristensen.

Netbanksikkerheden vil sandsynligvis basere sig på en lignende sikkerhedsløsning, som Danske Banks nye mobile bank benytter, der består af en kombination af egne udviklede servicenøgler kombineret med nøgler fra NemID.

Grunden til at Danske Bank og Jyske Bank nu også vælger denne løsning er, at iPhone ikke understøtter Java applets. Java applets er nemlig nødvendige for, indtil videre, udelukkende at kunne basere netbanksikkerheden på DanID’s NemID-løsning. DanID skulle dog være på vej med en sikkerhedsløsning uden Java applets.

Se indslag med afdelingsdirektør Benny Kristensen nedenfor:

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.