Smith Micro frigiver Stuffit Deluxe 2011 for Mac

Smith Micro Software frigav i sidste uge en ny version af  Stuffit Deluxe til Mac.

Stuffit Deluxe har været med på Mac-platformen i rigtig mange år og er i version 2011 nu også blevet et 64 bit program.

Stuffit Deluxe 2011 for Mac har udover en 64 bit engine også fået en ny funktion ved navn stuffit Destinations, der skal hjælpe med at sende indhold videre, evt. via FTP eller email, med et enkelt klik. Stuffit Deluxe 2011 for Mac har også fået plug-ins til iPhoto og Aperture.

Endelig har den nye udgave også forbedret funktionen SmartSend, som blev introduceret i StuffIt 2010, der automatisk vedhæfter små komprimerede filer til emails, mens store filer uploades til en krypteret server til download af en emailmodtager.

Stuffit Deluxe 2011 koster 50 dollars for en fuld licens, der inkluderer op til tre licenser per husholdning med mulighed for at bruge Mac og Windowsversionen af programmet på den samme tid.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.