Android 3.0. testklar til december

Krigen på tablet-markedet starter for alvor til næste år, hvor Google med Android 3.0. endelig har et Tablets-optimeret styresystem på gaden.

Google har ifølge digitimes fortalt sine partnere at ingeniør-udgaver af Android 3.0 til tablets skulle være klar til tests til december.

Notebook-mærker, som Acer, Asustek Computer and Micro-Star International forventes alle at lancere deres tablets på den store Consumer Electronics TradeShow messe.

Samsung forventes ligeledes at fremvise deres Android 3.0 Galaxy Tab, ligesom High Tech Computer (HTC) og Motorola også forventes at have deres modeller med på messen.

Med Android 4.0. på banen i midten af 2011, tror digitimes kilder på at Android vil være i stand til at tage markedsandele fra Apple på tablet-markedet.

Samtidig fremfører kilderne, at prisen på Windows styresystem bliver omkring $50-60 dollers, mens en Android licens ikke koster mere end $10. Derudover kræver Windows en Intel processor for at kunne køre, mens Android kan nøjes med den $30 billigere ARM processor.

Den eneste reelle konkurrent til Apples dominans på tabletmarkedet må således siges at være Google. Det bliver spændende at følge udviklnigen til næste år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *