Apple klar med ny MacBook Air i to versioner

Apple har forsøgt at forene en iPad med en MacBook og resultatet er en ny og meget tynd MacBook Air.

De nye MacBook Air-maskiner er begge unibody-modeller i aluminum med Core 2 Duo og Nvidia 320M Geeforcegrafik, multitouch-trackpad og et indbygget FaceTime-kamera.

Skærmen på den største 13,3″  MacBook Air har en opløsning på 1440 x 900 pixels, den lille på 11,6″ har 1366 x 768 pixels opløsning, og så er der ingen optiske drev i de to MacBook Air-maskiner, der ligesom iPad kun har SSD.

Det betyder at de er meget lettere og mere lydløse, ligesom de starter langt hurtigere op ligesom iPad.

Batteritiden er syv timer med trådløst netværk eller 30 dage på standby.

Den nye MacBook 11,6″ MacBook Air vejer kun 1,06 kg mens 13,3″-modellen vejer 1,32 kg. og fælles for begge modeller er, at de måler 0,3 cm det tyndeste sted og kun 1,7 cm det tykkeste sted.

De to nye MacBook Air-modeller er til salg fra i dag og den billigste udgave koster 7.799 kroner.

Se den nye reklame for MacBook Air.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *