Få nøglekort på iPhone med GemID

Et nyt program i App Store til iPhone og iPod touch gør det muligt at gemme dine nøglekort digitalt.

Hvis du ikke gider slæbe rundt på nøglekort, så kan du nu digitalisere dem og lægge dem på din iPhone eller iPod touch, så det altid er lige ved hånden når du skal bruge du det, uanset hvor du befinder dig.

Programmet GemID er meget simpelt og gemmer blot billeder af dine nøglekort, som du naturligvis kan tage med det indbyggede kamera i iPhone og iPod touch. Men det gør mere end bare gemmer nøglekortet, det beskytter det også, så kortet kun kan ses hvis man indtaster en adgangskode, og der skal indtastes en adgangskode hver eneste gang du vil se et billede for at sikre systemet. Dog er kortene blot gemt bag en adgangskode, men i øvrigt ikke krypterede, så helt sikrede er kortene ikke med denne løsning, der i øvrigt ikke må benyttes med GemID, fordi DanID ikke tillader digitalisering af kortet.

Du kan også gemme andre data end bare billeder med GemID, ligesom du kan overføre billeder fra iTunes til iPod touch-enheder uden kamera. På enheder med indbygget er kamera er GemID’s kameraindstillinger optimeret til at tage billeder at nøglekort med små tekster, så de burde kunne læses fint på iPhone eller iPod touch.

Programmet er til salg for seks kroner i App Store.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *