Forbrugerbladet Tænk dumper iTunes

Forbrugerbladet Tænk har testet ti musiktjenester og konkluderer at iTunes er en bundskraber.

De nordiske forbrugermyndigheder har aldrig været specielt vilde med verdens mest populære musiktjeneste iTunes Store. Nu er det danske forbrugerblad Tænk så på banen med en test af ti musiktjenester og ikke overraskende er iTunes Store taber.

En del af kritikken er den man allerede kender alt for godt når der skal fyres kritik af med automatpiloten, nemlig at mp3 er bedre end aac, og at Apple binder brugerne til sine egne produkter. Altså de sidste ti års argumenter mod iPod endnu engang. Et andet kritikpunkt er, at man skal hente et specielt program for at komme til musiktjenesten i iTunes.

Omvendt lader man ikke til at mene at TDC Play’s delvise binding af brugerne på en lukket Microsoft-platform, der slet ikke virker med Mac og Apples andre produkter, er et problem. TDC Play er nemlig testvinder, hvilket jo nok skyldes at tjenesten trods alt virker med Mac når du udelukkende vil Streame musik. Det er nemlig kun download af musik, der ikke virker med Mac, men kræver Windows Media Player 11’s kopibeskyttelse.

Det bør naturligvis også nævnes i denne sammenhæng, at der er testet udfra tre kriterier: brugervenlighed, autonomi og privacy og det er altså på de tre punkter at iTunes er en bundskraber.

Læs hele Tænks test og kom gerne med kommentarer nedenfor:

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *