Iogear lancerer trådløs PC-til-TV kit

Er din computer fyldt til randen med film, videoer og billeder, kan du nu streame dem til fjernsynet – uden kabelsuppe. 

Hader du også at sidde med svigermors albue i nakken, når familien er klumpet sammen om den 15″ store bærbare, når der skal kigges feriebilleder? Og er du også træt af kabelsuppe, på- og afmontering af kabler de mest utilgængelige steder på fjersynet, når man en gang imellem bare vil have billederne op på husalterets store skærm? Så læs videre her – måske er der en løsning.

Iogear lancerer nu GUWAKIT2, et trådløst sæt, som via Ultrabredbånd (UWB) streamer billeder og video i op til 720p til fjernsynsskærmen.

Kittet består af en base, der tilsluttes computeren via USB og en modtager, der kobles til tv’et med HDMI eller VGA. Windows-maskiner skal køre XP eller højere, og skal have en medfølgende softwareinstallation for at kunne tranmittere. Mac-computere skal køre MacOS10.5.8 eller højere og skal downloade en driver fra Iogears hjemmeside.

UWB-teknologien gør at signalet burde række op til ca 10 meter, men Iogear anbefaler selv at man har computer og tv i det samme rum. det skulle så også give en hastighed på 2480 Mbits/sekund.

Desværre sælges GUWAKIT2 kun i USA indtil videre. Prisen er $180, så hvis den nogensinde kommer til Europa kunne det da være et godt alternativ til en dvd – eller til GoogleTV, som alligevel ikke ventes at remme vores kyster før 2012.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *