Jawbone EarWear collection – Bluetooth og smykke

Jawbone har netop udvidet sin ICON-serie med en “EarWear collection” der består af fire nye headsets, som er en blanding mellem smykke og headset.

De fire nye headsets leverer alle monolyd og har indbygget noise reduction så man kan frasortere al baggrundsstøj. Det sker via NoiseAssassin 2.5, som også reducerer vind fra de nye headsets. Jawbone har også som de eneste indbygget Voice Activity Sensor (VAS), som gør din stemme klar og tydelig når du taler i mobilen.

Derudover har de specielle smykker eller headsets også A2DP, der gør det muligt at lytte til musik og tage opkald, hvis mobilen pludselig ringer. Det hele trådløst via Bluetooth.

Med hjælp af Jawbone’s MyTalk-onlineplatform er det endvidere muligt at koble de nye EarWear collection-headsets til computeren og derved opdatere firmwaren, hvis der er nye opdateringer.

EarWear collection i ICON-serien er prissat til 100 dollars stykket og er på markedet til november.

De nye headsets er både til kvinder og mænd, skriver Jawbone.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *