LG udskyder planer om tablet

LG mener ikke at Android 2.2 “Froyo” er det rette styresystem til tablet-formatet, og afventer Googles næste udspil.

En anonym LG-medarbejder siger til Reuters, at LG har skrinlagt planer om at lancere en tablet baseret på Googles styrestystem Android 2.2, også kaldet Froyo. “Vi er i dialog med Google for at beslutte os for det mest egnede styresystem til vores tablet, og det er ikke Froyo 2.2.”, siger den anonyme kilde til Reuters.

Heri er LG tilsyneladende enige med Motorola, som af samme årsag tøver med at lancere en egentlig tablet.

LG’s planer om at komme med i kampen om tabletmarkedet er hermed foreløbig udskudt på ubestemt tid.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *