Sonys Reader Touch klar til julehandelen.

Med Reader Touch, eller PRS-600, har Sony rettet op på nogle af forgængerens, Sony PRS-505, svagheder. De vigtigste nye features er, som navnet siger, touch screen, samt understøttelse af langt flere formater end PRS-505, herunder åbne formater og det meget benyttede EPUB-format.

Den langt brede formatunderstøttelse gør den nye Reader meget mere interessant end forgængeren, fordi det nu er muligt at shoppe bøger i langt flere butikker. man kan dog ærgre sig over at Sony ikke har valgt at give Readeren WiFi i samme ombæring. Readeren skal stadig kobles på en computer for at få indlæst bøgerne, hvilket fjerner den spontane mulighed for at sidde på stranden og liige shoppe den nyeste krimi til resten af ferien.

Reader Touch har et slankt design, og touch-funktionen gør, at der spildes mindre plads på knapper, hvilket gør designet endnu mere stilrent og lækkert. Vægten er også reduceret i forhold til den tidligere model og er nu nede på 220 g. Der er indbygget hukommelse på 2GB, hvilket giver plads til ca. 1.200 bøger. Dét burde være nok!

Skærmen har  en høj kontrastrate med gråskala med 16 niveauer, som sikrer at tekst og billeder fremstår skarpt på skærmen. Displayet er udstyret med teknologien E Ink Pearl, som er et særligt display med ekstra høj kontrast, som ifølge Sony giver et papirlignende display, som også er læsbart i direkte sollys.

Reader Touch fås i sort med en 6” touch-skærm, og er optimal til hurtig indbygget slot til SD-kort og Sonys eget format MemoryStick, så hukommelsen kan udvides med op til 32GB, hvilket giver plads til titusindvis af e-bøger samt mulighed for afspilning af MP3- og AAC-lydfiler.

Til januar kommer Touch’en lillebror Reader Pocket på gaden, med en 5″ skærm og en vægt på ca. 150 g er den endnu mere mobil og nemmere at tage med på farten.

Reader Touch er i butikkerne i slutningen af november. Prisen bliver på omkring 1.900,- kr.

Prisen på Reader Pocket bliver ca. 1.500,- kr.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *