Steve Jobs afviser 7″ iPad

Rygterne om en iPad på 7″ har lange udsigter hvis det står til Apples CEO Steve Jobs.

Jobs dukkede op i forbindelse med fremlæggelsen af Aples kvartalsregnskab og uddelte lussinger til Apples tablet-konkurrenter og Google Android.

Ifølge Jobs er den gal med størrelsen på flere tablets. Mange tablets under 10″ er således “Dead on arrival” ifølge Jobs, der også mener at Googles Android forvirrer forbrugerne fordi der er så mange forskellige enheder, med specialiserede versioner af Android. Samme forvirring mener Jobs at også udviklerne kommer til at lide under.

Jobs nævnte Android tablets som et særligt problem, idet der ifølge Jobs ikke findes et eneste program, der er tablet-optimeret til Android. Ligeledes nævnte Jobs at selv Google havde advaret producenterne af Tablets mod at anvende Android 2.2.

Endelig afviste Jobs at Apple har planer om at udvikle en 7″ iPad. Jobs slogt fast at tablet omkring 10″ har det helt rigtige format og at man skal have sandpapir med til at slibe kanter af fingrene hvis en tablet skal være mindre end det.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.