Windows 7 tablet fra CTL på vej

Skønt de fleste er enige om at Windows 7 mildt sagt ikke er det ideelle styresystem til tabletformatet, gør CTL alligevel et forsøg.

2goPad SL 10, som den lille ny 10″ tablet hedder, er af samme årsag hårdt pakket med en Atom N450 processor, 2GB RAM, og 250GB hard drive, hvilket burde være tilstrækkeligt til at køre det tunge system.

Det afgørende spørgsmål er dog om touchskærmen kommer til at fungere – og hvad det tunge skyts under kølerhjelmen gør ved batteritiden.

2goPad SL 10 er nu på hylderne i USA. Prisen bliver i første omgang $500, stigende til $600 den 20. oktober.

Om vi vil se 2goPad på hylderne i Danmark er et åbent spørgsmål, der kommer uden tvivl an på, succesen – eller manglen på samme – på den anden side af dammen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *