Igen rygter om Beatles i iTunes Store

Wall Street Journal har sagt gang i et af de mest stædige rygter indenfor musik online.

Det er naturligvis rygtet om at Beatles er på vej til iTunes Store. Ifølge Wall Street Journal kommer oplysningerne fra kilder tæt på Apple, der hævder at aftalen stadig kan blive stoppet eller udskudt.

Eftersom Apple i eftermiddag har spændende nyt i iTunes, er der nu flere der mener at det må være Beatles. Omvendt er der også andre der spekulerer i at Apple lancerer en streamingtjeneste med abonnement i stedet for den nuværende hvor man køber musik i iTunes Store.

Steve Jobs skulle dog have sagt tidligere at dagens event er “bigger than the Beatles”, men det er så vidt vi er orienteret bare en falsk Steve Jobs.

Apple skriver blot på deres hjemmeside,”Tomorrow is just another day. That you’ll never forget” og uddyber nedenunder at det handler om iTunes og selvom Beatles er store, så er de måske ikke så store at de ligefrem bør kunne rydde forsiden af Apple.com.

Klokken 16.00 dansk tid er dog meget klogere på Apples planer.

Læs rygtet hos Wall Street Journal.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *