Lenovo lancerer MacBook Air konkurrent

Ultrabærbar, ultrahurtig og ultracool design. IdeaPad U260 fra Lenovo er den første Windows-konkurrent til MacBook Air.

I skoven af IdeaPads fra Lenovo er et lille nyt skud på vej i al ubemærkethed.

Indtil idag har IdeaPad kun eksisteret på rygtebasis, men engadget er kommet i besiddelse af et produktkatalog fra Lenovo, hvor U260 figurerer med billeder, specs og det hele, så den skulle være god nok.

IdeaPad U260 skiller sig ud ved at have en 12,5″ skærm. Derudover er den – næsten – lige så tynd og let som Apples nye macBook Air med en vægt på 1.380 gram og en tykkelse på 1,8 cm. IdeaPad U260 er udstyret med Core i3 eller i5, hvilket burde gøre den hurtigere end MacBook Air, men til gengæld har den en 320GB harddisk som trækker den anden vej, i forhold til Apples revolutionerende SSD-harddisk. Derudover er der blevet plads til Ethernet, VGA og HDMI-stik samt to USB-porte.

Der er kælet for designet og farverne, som ser ud til at være mokkabrun og orange.

Prisen forventes at lande omkring de $1.000,-.

Lanceringsdatoen kendes ikke endnu, men den er nok ikke langt væk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *